Bjarne K

Mindet om sommeren, efterladt manifestation, kærtegnet af vintervinden. Et vidende om forgangne tider, en dragende detalje, står der bare og taler med vintervinden. En overset skønhed, fastholder minder, vintervinden som eneste ven.

Fastholdes og analyseres, har et signifikant indhold, som bliver åbenbart, for dem det er givet. Det giver en konstant nydelse, noget formes og vælges ud, noget at tale om, en smuk sitren i interlektet. Det drager de udvalgte, forenes i en oportun sammenhæng, næsten som en decemberrus, flyder rundt i det kognitive univers.

Jeg ser lyset, sandheden bliver åbenbaret, frelse forvandler igennem. Lyset fortrænger mørket, det er opbrud, en ny pinse. Nåde strømmer frit, en stor sejr, frelse bryder igennem.